The Mystery Team

Udgivelsesdato: 1 December 2011

Udgiver: SCEE

Udvikler: Tonika Games

PSP®
Medietype:
UMD,Download
Genre:
Puzzle
Spillere:
1
Ad hoc-tilstand:
Ingen
Infrastrukturtilstand:
Ingen
Netværksspil:
ingen netværksspil

Bliv en frygtløs journalist på et eventyr på tværs af Europa.

  • Brug dine dybdeborende evner til at afdække spor, udspørge figurer og løse gåder.
  • Brug steder fra den virkelige verden til at finde spor og lære om fotografi i en perfekt blanding af mysterium, efterforskning og gådeløsning.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

En god historie

Figurer

En god historie

Der er mysterier, som tigger om at blive løst... er du nysgerrig efter at finde ud af, hvad der laver den bumpende lyd om natten, hvad de mærkelige blinkende lys på himlen er, eller om spøgelser virkelig eksisterer? Så frygt ikke - der er tre frygtløse efterforskere, som er fast besluttet på at finde svarene. Slut dig til dem i The Mystery Team, et smart gådespil kun til PSP.

Du rejser til en række virkelige steder som f.eks. Los Altos i Spanien og Côte d'Azur i Frankrig, og din opgave er at hjælpe nyhedsholdet på The Mystery Gazette med at opklare en række mystiske begivenheder. Der er tale om en velsmurt, erfaren og dygtig gruppe, så du skal nok passe ind.

Først er der Lieutenant Colonel Green, en krigsveteran på 45 år. Den gode løjtnant er din mentor og ekspert i fotografering. Han er klar til at dele alle branchens tricks med dig, så lyt godt efter alt, hvad han har at sige.

Den næste er Anabel, som har en utrolig evne til at gennemskue, når folk lyver. Hun er uundværlig under afhøringer af mistænkte og vidner, og hun er også skrap til at løse mærkelige koder.

Den tredje person på holdet er teknologi-vidunderbarnet, Sparks. Han er dygtig til at hacke computere, dirke låse op og slippe uden om sikkerhedsenheder, så du kan være sikker på at komme ind i alle hjørner og afkroge i dine efterforskninger.

Svarene er derude og venter på, at du opdager dem. Sammen med denne gruppe kan det ikke mislykkes. Held og lykke, spirende detektiv.

Kan du stå for presset?

Gameplay

Kan du stå for presset?

Er din hjerne skarp nok til at løse de mærkeligste mysterier i verden? Bevis det i The Mystery Team på PSP, et globetrotter-eventyr, hvor du afdækker spor og løser ondskabsfulde gåder.

Din første opgave som superdetektiv er grundigt at læse den orientering, som giver baggrundsoplysninger om din sag. Vær opmærksom, unge detektiv, for dine første spor findes her - blandet sammen med nogle oplysende og historiske fakta om dit område.

Har du taget notater? Så er du klar til at undersøge dine omgivelser, som er delt op i flere forskellige områder. Hvert område har et antal genstande og spor, som skal opdages, for at du kan forstå det mysterium, du har stukket næsen i. Med et kamera i spillet kan du tage billeder af alt usædvanligt, og du skal ikke holde dig tilbage, da selv det mindste stykke bevismateriale er til hjælp.

Du skal ikke blot gøre brug af din observationsevne - The Mystery Team udfordrer også dine reflekser med en lang række minispil. Er dine fingre hurtige nok til at undgå fælder, dirke låse op, hacke computer og klare alle de andre forhindringer på din vej?

Hvis du har alle beviserne ved hånden, er du klar til at afhøre vidnerne og de mistænkte på gerningsstedet. Det er sjovt at afhøre alle de farverige figurer, du møder i din søgen efter gerningsmændene bag forbrydelserne. Når beviserne så er indsamlet, er det op til dig at beslutte, hvem der er gerningsmanden samt dennes motiver og den medskyldiges identitet.

The Mystery Team er et smart og underholdende puzzle-spil, der blander spændende hjernegymnastik med opfindsom action, så du holder dig oppe på mærkerne. Du behøver ikke klare det hele alene - lad PSP-systemet gå rundt blandt venner og familie, så kan i løse mysterierne på skift - overalt.

Måske vil du også kunne lide

Geronimo Stilton in the Kingdom of Fantasy The Videogame

Geronimo Stilton in the Kingdom of Fantasy The Videogame

Genre: Børn
Udgivelsesdato: 4 November 2011
7+Frygt
Red Johnson's Chronicles

Red Johnson's Chronicles

Genre: Eventyr
Udgivelsesdato: 20 April 2011
16+VoldBandeord
Myst

Myst

Genre: Puzzle
Udgivelsesdato: 13 Oktober 2006
3+
psp