SOCOM: U.S. NAVY SEALs Fireteam Bravo 2

PSP®
Udgivelsesdato: 15 Juni 2007
Udvikler: Zipper Interactive
Udgiver: SCEE

Oversigt

Tag styringen over den mest frygtede specialenhed, der nogensinde er blevet sat sammen, i denne helt nye tjenesterunde.

Spillet finder sted i Adjikistan, hvor du skal eliminere den seneste trussel mod den internationale sikkerhed og beskytte uskyldige civile samtidig med at du skal føre dit hold til succes.

• Led dit hold i 14 spændende missions scenarier, der bruger virkelige U.S. Navy SEALs våben og taktikker
• Helt nye 'Command Equity' og 'Local Influence' features - få værdifulde efterretninger fra civile ved at formindske deres tab og sikre deres frihed
• Opdag nye multiplayer kort og tre nye spiltyper ('Tug of War', 'Intel Grab' og 'Target') i Infrastructure og Ad Hoc Modes
• 'Crosstalk' funktionalitet med SOCOM: U.S. Navy SEALs Combined Assault til PlayStation 2 - låser op for specielle features og påvirker dramatisk fremdriften i begge spil

Preview

Der sprænges!

SOCOM-serien sætter nu sit andet totale angreb på PSP-systemet ind.

SOCOM-spillet blev håndholdt i 2006 med udgivelsen af SOCOM: U.S NAVY SEALs Fireteam Bravo på PSP. Samtidig med lanceringen af SOCOM: Combined Assault på PlayStation®2 kommer SOCOM: Fireteam Bravo 2 for at hæve standarden for taktisk action på PSP.

Titlens Fireteam refererer til dit tomandshold af elitesoldater, som har fået til opgave at udslette terrorister, lejesoldater og slyngelstater med alle nødvendige midler. Der er kort sagt lagt op til en spændende fortælling om international terrorbekæmpelse, sammen med en bred vifte af missionstyper, som spænder fra stealth- og snigskyttemissioner til massive angreb og gidselbefrielser.

Fireteam. Bravo!

Uanset missionstypen skal du altid gå taktisk og intelligent til opgaven. Hvis du bare kaster dig hovedkulds ud i en mission og skyder vildt omkring dig, kan du næsten være sikker på at ende som endnu et navn på et krigsmindesmærke et eller andet sted. Stealth og teamwork er kodeordene her, og i hver mission bliver du sat sammen med en af dine landsmænd, bl.a. Lonestar, din makker fra de seneste spil, såvel som nogle nye ansigter. Du bliver nødt til at bruge dine holdkammerater effektivt for at detonere bomber, bryde døre op og afmontere generatorer og computere. De kan også få ordre til at holde sig tilbage, holde andre fjender i skak eller dække et område.

Det er dog online, at holdaspektet ved SOCOM: FTB 2 virkelig kommer til sin ret. Det er muligt for op til 16 spillere at spille samtidig i både Ad hoc- og Infrastruktur-tilstand, og onlinefunktionerne omfatter en række kort og spilmodes, lige fra kæmp-til-sidste-mand-ildkampe over gidselbefrielser til forsvar-basen-missioner. Der er også tre nye multiplayer-modes, Tug-of-War, Capture The Flag og Target. For at gøre oplevelsen komplet følger der et headset med spillet (hvis du ikke har et fra tidligere), som gør dig i stand til at holde kontakt med dit hold.

Landsbyens helt

Den primære historie omfatter en række hovedmissioner med undermissioner, der hænger sammen med hovedmålene. Disse undermissioner kan gennemføres i den rækkefølge, du ønsker, og hvis du vil, kan du gå tilbage til enhver af missionerne for at prøve at opnå mere "Local Influence" og "Command Equity". "Local Influence" opnås ved at redde landsbyens beboere og belønner dig med chancen for at købe ting som f.eks. smuglervåben og efterretninger om kommende missioner. "Command Equity" opnås ved at fuldføre missionsmål og tage fjender til fange frem for at dræbe dem, og som belønning får du nye våben til arsenalet og chancen for at købe nedkastede forsyninger og luftangreb.

Visuelt er spillet rigtig flot: Filmscenerne er smukt gengivet og fyldt med stemmeskuespil af høj klasse. Niveauerne er store og omfattende og kombineres med stemningsfyldt musik og masser af lydeffekter for at skabe et virkelig fængslende spilmiljø. Kontrolsystemet er enkelt med freelook- og strafe-knapper, som giver en god fornemmelse af bevægelse og gør det til en leg at snige sig omkring i de forskellige missioner.

SOCOM: FTB 2 giver dig også mulighed for at linke til SOCOM: Combined Assault på PS2 ved hjælp af crosstalk objectives/krydstalemål. Disse er blevet udvidet i forhold til det foregående spil med endnu flere konsekvenser af dine handlinger mellem de to platforme. Fjender, der dræbes, eller bygninger, der sprænges i luften på PSP-systemets version, vil allerede være forsvundet, når du spillet det samme niveau på  PS2. Det er en smart funktion, som utvivlsomt giver en lyst til at genspille baner, og på den måde forlænger den spillets holdbarhed. En del af årsagen til, at det virker, er, at historierne i de to spil er så godt flettet ind i hinanden. Hvert hold har forskellige mål at tage sig af, men begge arbejder mod et fælles mål og krydser næsten hinandens spor flere gange. Der er endda tidspunkter, hvor du kan se det andet hold i færd med at udføre deres mission. Det er helt sikkert en god funktion og en kraftig motivationsfaktor til at købe SOCOM-spillene til begge platforme.

En Instant Action-mode giver spillerne mulighed for at genspille enhver mission, som de allerede har fuldført, men med nye mål. Disse missioner er perfekte til et hurtigt spil, når du er på farten, og de er en god tilføjelse til spillet.

SOCOM: FTB 2 lykkes flot med at følge op på den imponerende debut, som SOCOM havde som håndholdt spil. Singleplayer-kampagnerne er spændende og givtige, krydstalemålene er rigtig godt indarbejdede, og spillets multiplayer-modes kan ventes at få spillere til at udfordre hinanden online i flere år frem i tiden.


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag