Valkyrie Profile®: Lenneth

PSP®
Udgivelsesdato: 27 April 2007
Udgiver: Square Enix

Oversigt

Døden er kun begyndelsen i SQUARE ENIX's nordiske mytologi-rollespil.

På aftenen for ragnarok bliver Lenneth Valkyrie sendt ud i de dødeliges rige for at skaffe krigere til den afsluttende kamp mellem Aesir og Vanir. For at vende krigens lykke til hendes fordel må Lenneth finde, træne og lede en hær af Einherjar - modige sjæle, der er faldet i kamp.

Valkyrie Profile®: Lenneth på PSP er en genskabelse af et PlayStation kult-spil, der blev inspireret af det rige persongalleri i den nordiske mytologi. Du spiller rollen som Lenneth, en af Valkyrierne, og oplever en hjerteskærende historie om bedrageri og svigt.

Hver bevægelse, som du foretager dig, har betydning for den endelige kamp mellem godt og ondt og en ikke-lineær struktur gør, at der ikke er to eventyr, der er ens.

  • En klassisk RPG-historie om ære, mod og jagten på liv efter døden
  • Tidsbaseret historiefremdrift skaber en ikke-lineær oplevelse, hvor handlingen og beslutningerne bestemmer udkommet af ragnarok
  • Rekrutter 24 tilpasselige figurer og styr fire af dem på samme tid
  • Udviklet til PSP-systemet med nye computerskabte filmsekvenser

Preview

Odins ømme furie

Valkyrie Profile: Lenneth afslører, at døden kun er begyndelsen.

Som rollespil er Valkyrie Profile: Lenneth markant anderledes. I modsætning til Square Enix' velkendte Final Fantasy-serie er kampen mindre taktisk, og en tidsbaseret trussel holder dig oppe på mærkerne, hvilket gør Valkyrie Profile: Lenneth til en unik oplevelse og en sjælden perle til PSP.

Med en heftig blanding af nordisk mytologi og animeagtig kunstnerisk stil er spillet en ny udgave af det roste Valkyrie Profile på PS one, som aldrig blev udgivet i Europa. Syv år senere med brug af fantastisk ny CG-filmkunst har Valkyrie Profile: Lenneth stadig gennemslagskraft nok til ikke kun at engagere og imponere, men til at sammensætte en stor fortælling om liv og død.

Det helt centrale i historien er Ragnarok, det sidste apokalyptiske slag mellem Aserne og Vanerne, som vil afgøre skæbnen for både guder og dødelige. Beordret af Odin til at finde nye heroiske sjæle til Asernes sag rejser Lenneth til Midgård, hvor hendes evner til at høre de døendes følelser vil hjælpe Valkyriernes krigsgudinde i sin mission.

At svæve højt over jorden som Lenneth og lytte til sorgen, vreden og håbet hos de faldne adskiller øjeblikkeligt dette spil fra andre af slagsen. Valkyrie Profile: Lenneth er dystert og storladent og har en meget medfølende indstilling, når de sidste dage for de potentielle rekrutter undersøges. Der er ikke noget overnaturlig vold, men mange forskellige historier at følge.

Mange veje mod æren

I hjertet af gameplayet er valg. Hvilke sjæle skal rekrutteres, hvornår vil du frigøre dem, så de kan slutte sig til de overnaturlige geledder i Asernes hær, og hvordan vil du træne dem og udligne deres karaktertræk - mod, egoisme, optimisme, naivitet osv. - for at skabe værdige helte.

I modsætning til disse næsten uendelige muligheder står presset fra tiden - dommedag nærmer sig, og intet kan forhindre det. Alle byer, du besøger, alle huler, du udforsker, betyder et skridt nærmere Asernes ultimative skæbne.

Udforskning af byer og huler bringer handlingen ind i smukt tegnede 2D-miljøer, der ligner mange siderullende arkadeeventyr. I dette perspektiv er kun én figur, som regel Lenneth, synlig og kan kommunikere med omgivelserne.

Kampe foregår i et hurtigt tempo, hvor styringen af de forskellige figurer foregår via forskellige taster, og timing i angreb er altafgørende. Godt timede kombinationer fylder Special Attack Gauge (måler for specielle angreb), hvilket giver figurer, der har bidraget til at fylde måleren, mulighed for at bruge spektakulære specialangreb.

En apokalyptisk begyndelse

Spillet er innovativt i både fortælling og gameplay, og den drivende kraft bag Valkyrie Profile er det tikkende ur for Ragnaroks komme. Damoklessværdet er altid til stede, og denne mekanisme forbedrer snarere end ødelægger spiloplevelsen. Det giver ikke kun en fornemmelse af vigtigheden af handlingerne, men det betyder, at er dine valg ægte, så der er ingen vej tilbage. Det gør enhver rejse ind i denne verden helt unik.

Rollespilsfans vil hurtigt falde for Valkyrie Profile: Lenneth, mens de, der ikke er bekendte med rollespil, vil opdage en oplevelse, der klogt omdanner og åbner for en etableret genre.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag