God of War®: Chains of Olympus

PSP®
Udgivelsesdato: 26 Marts 2008
Udvikler: SCEA
Udgiver: SCEE

Oversigt

Ghost of Sparta bliver bærbar, men hans eventyr er lige så storslåede som altid.

Den spartanske kriger Kratos får sin debut på PSP (PlayStation Portable) i et totalt originalt eventyr. Spillet finder sted før Kratos' vilde hævntogt i den kritikerroste God of War, og Chains of Olympus viser de Kratos' mørke tid, efter at han er blevet narret til at dræbe sin kone og datter og afsværge sit forhold til den græske krigsgud, Ares. I et forsøg på at få aflad for sine synder melder Ghost of Sparta sig som tjener for olympens guder.

Chains of Olympus tillader spillerne at udforske Kratos' tragiske fortid på et tidspunkt i hans ti års tjeneste ved at rejse til dunkle lande, inklusive Gates of Hades og Depths of Tartarus, og at stå ansigt til ansigt med frygtede skabninger fra den græske mytologi... og stå med det forfærdelige valg mellem hans datters liv eller at redde verden fra Atlas' gerninger.

Spillet er udviklet af det prisvindende hold fra SCEAs Santa Monica Studios og Ready at Dawn Studios. God of War: Chains of Olympus indeholder også de imponerende set pieces, den detaljerede grafik og den mørke stemning fra dens forgængere.

  • Oplev storslåede slag med det legendariske Blades of Chaos ved din side i et originalt God of War plot.
  • Kast dig ud i helt nye kampbevægelser hvor spillere kan bruge deres brutale teknikker sammen med deres foretrukne kombinationer fra God of War serien.
  • Forbered dig på at navigere gennem en labyrint af udfordrende puslespil, der helt fejlfrit er vævet sammen med historien.
  • Denne titel er også tilgængelig i High Definition fra PlayStation Store.

 

Preview

Denne gang er den bærbar

Efter at have nedlagt horder af vilde fjender på PlayStation 2 i God of War og God of War 2 gør den plagede spartanske kriger Kratos nu for første gang sin entre på PSP.

Der åbnes for et helt nyt kapitel i den episke historie om den spartanske kriger Kratos i God of War: Chains of Olympus på PSP, når det erklærede God of War vender tilbage med det, der meget vel kunne være årets spil på PSP.

God of War: Chains of Olympus foregår i de passende episke kulisser i det antikke Grækenland. Plottet er gennemsyret af myter og legender og i forhold til gameplay er spillet en forløber til det originale God of War, der drønede ind på PlayStation 2 i 2005.

Chains of Olympus tager tråden op fra åbningsfilmen i det første spil og dækker de ti år, som Kratos har brugt på at vandre på jorden. Han tjener guderne, da han har afskrevet Ares, den sande gudernes konge og hans tidligere herre, som fik ham narret til at dræbe sin egen kone og datter.

På sin mission, som er at rejse til underverdenen for at bekæmpe Morpheus, mørkets gud, som har taget lyset, skal Kratos kæmpe mod nogle gamle fjender og nogle tilpas bemærkelsesværdige nye fjender. På trods af det olympiske tema er stjernen uden tvivl den plagede antihelt, der befinder sig midt i handlingen.

Kratos kommer frem i spillet ved at gøre det af med grupper af fjender vha. de våben, han har til rådighed. De, der har spillet tidligere spil i serien, vil føle sig trygge ved kaosklingerne, mens nybegyndere hurtigt vil lære styresystemet.

Efterhånden som historien folder sig ud, samler Kratos yderligere magi og våben. Du kan skifte mellem våben ved at bruge retningstasterne eller udføre magiske angreb ved at holde R-tasten nede og trykke på den rette action-tast.

Når du nedkæmper fjender, frigøres røde kugler, som Kratos samler. Hvis du får nok kugler, kan du bruge dem til at opgradere dine våben og dermed låse op for flere kraftfulde angreb og grusomme straffe, du kan bruge mod dine stærke rivaler.

Nogle af de større fjender udløser også grønne og blå kugler, som kan gendanne dit helbreds- og maginiveau. Spredt ud over hvert niveau ligger der forskellige kister med røde, grønne og blå kugler samt specielle kister, der indeholder Føniksfjer og gorgonøjne, som øger dit generelle niveau af magi og helbred.

For at bekæmpe disse større monstre er du nødt til at blande undvigelse og afværgelse med beslutsomme og hurtige affyringskombinationer, der trætter din modstander. Gør dette, indtil Circle-tasten vises på skærmen, hvilket udløser et hektisk minispil, hvor du kort og grusomt kan gøre det af med disse bæster - så længe du gør, hvad du bliver bedt om på skærmen.

Ligesom i tidligere versioner af spillet skal du være på vagt både mentalt og fysisk for at komme videre. Hvis du skal rydde et område, skal du ofte løse en gåde i forhold til omgivelserne - dreje et håndtag, flytte en genstand hen på en trykplade - og samtidig bekæmpe horder af fjender ved at bruge mulige våbenkombinationer.

Det er medrivende, og det foregår med så fuldendt glans og tempo, at du ikke kan undgå at undres over den detaljerigdom, som udvikleren Ready at Dawn har formået at få med i spillet. Pakken fuldendes af et stemningsfyldt soundtrack, fantastiske stemmer og utallige genstande, der kan låses op, som vil få dig til at vende tilbage til denne bærbare gave fra guderne igen og igen.

God of War®: Chains of Olympus ©2005-2007 Sony Computer Entertainment America Inc. Published by Sony Computer Entertainment Europe. Developed by Ready at Dawn Studios. God of War is a registered trademark of Sony Computer Entertainment Europe. All rights reserved


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag