Pro Evolution Soccer 2008

PSP®
Udgivelsesdato: 29 Februar 2008
Udvikler: Konami
Udgiver: Konami

Oversigt

Tag det kritikerroste fodboldspil med dig overalt.

PES 2008 har fået et helt nyt intelligenssystem, kaldet Teamvision, der tilpasser sig og reagerer på spillernes egen gameplaystil. Teamvision sikrer at modstanderne altid kan udfordre dig, og det presser spilleren til at tænke og ændre deres spillestil for at undgå at blive overrumplet af spillet. Det tillærer sig modangreb, der udnytter dine svagheder og ser, om det kan udnytte de gentagende reaktionsmønstre, som spillerne bruger.

Forsvarsspillere reagerer bedre på farer, tæmmer bolden og angriber ved skud, og så vil også kunne målmanden tage skud, der er tættere på dem. Holdkammerater vil lave mere intelligente løb hen til åbne placeringer, og den tætte kontrol er blevet skærpet for at opnå hurtige og flydende pasninger, så angreb hurtigt kan opbygges.

  • Brasillien, Portugal, Grækenland, Skotland og Irland er blandt de nye officielt licenserede landshold
  • Over 3000 licenserede spillere, der er gengivet realistisk i spillet samt over 250 teams
  • Helt nyt AI-system designet til aktivt at holde øje med spillerens bevægelser på skærmen og tilpasse sig efter det

Preview

Put Drogba i lommen

Intet er som Pro Evo, og den hidtil fedeste version kan nu ligge i din hånd.

Evolution er ikke bare et navn, men et kernebegreb i Konamis sublime fodboldserie. Med hver udgave har hjernen bag Pro Evolution Soccer, Shingo "Seabass" Takatsuka, modstået trangen til at gennemarbejde spillets grundmekanik til fordel for velovervejede nye funktioner, og dermed er det blevet sikret, at PES ikke kun tilpasser sig spillernes ønsker - det afspejler en smuk sport i konstant udvikling.

Det er glæden ved arbejdet, der har gjort Pro Evo til en af de bedste virtuelle erstatninger for selv at trække i fodboldstøvlerne.

Pro Evolution Soccer 2008 på PSP bevarer denne tradition. De, der kender serien, vil med det samme føle sig hjemme og straks begynde at passere og sætte modstandere af med en hurtig skulderbevægelse. Inden længe vil du opdage, at det er det klogeste spil længe.

Et helt nyt kunstig intelligens-system sikrer, at holdkammerater og modstandere løber bedre og hele tiden forsøger at udnytte pladsen og trække forsvarerne væk fra de farlige zoner. Teamvision - en ny funktion - arbejder i baggrunden. Den lærer hver enkelt spillers spillestil at kende og tilpasser modstandernes taktiske tilgang til denne stil.

Resultatet er, at kampene bliver mere velovervejede, fordi du ikke længere kan sparke langt frem til en stærk forward, spille en hurtig et-to-kombination og forvente at komme direkte gennem forsvaret hver gang.

Det er også imponerende, hvor meget indhold der er blevet puttet ind i PSP-systemet. Spillet ser fantastisk ud, spilleranimationerne er perfekte og fanger endda detaljer som Cristiano Ronaldos tådriblinger. Og det hele bevæger sig lige så smidigt som Thierry Henry i 2004.

Velkendte spilmodes er tilbage, bl.a. Master League, hvor du skal bruge dine evner på transfermarkedet såvel som på banen, hvis du vil løfte trofæet i slutningen af sæsonen. Du vælger mellem virkelighedens hold - som er helt opdaterede - eller hvis du vil have udfordringer, kan du starte med fiktive spillere og udvikle dem til verdens bedste. Du kan også importere dig selv og dine venner, takket være det utroligt detaljerede værktøj til at skabe nye spillere.

World Tour-mode får debut i PES 2008. Du vælger et hold og tager på en tur på kontinenterne, imens du udfører 100 udfordringer, som stiger i sværhedsgrad. F.eks. skal du slå Sydafrika uden at komme offside eller score med en reservespiller mod Trinidad & Tobago. Denne mode passer perfekt til håndholdt spil, hvis du bare vil have dig et hurtigt spil, mens du venter på bussen.

Du kan også overføre Master League- og World Tour-data mellem PlayStation 2 og PSP, hvilket betyder, at din sæson ikke behøver slutte, hver gang du forlader dit hjem.

Når disse spilmodes kombineres med den enestående kunstige intelligens, får du en betagende singleplayer-oplevelse, som ikke har mistet noget ved overførslen til PSP.

Men multiplayer har altid været en central del af Pro Evo - der er ikke noget som at score et drømmemål i sidste minut og se din modstander græmme sig. Heldigvis understøtter spillet trådløs Ad hoc-mode, så du kan udfordre dine venner både offentligt og privat.

Fodbold er ikke en hobby, det er en legemsdel. Og med Pro Evolution Soccer 2008 til PSP behøver du aldrig at undvære den. Dette er et spil for virkelige fans.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag