Assassin's Creed® III Liberation

Udgivelsesdato: 31 Oktober 2012

Udgiver: Ubisoft

Udvikler: Ubisoft

PS Vita
Medietype:
Download,PS Vita-kort
Genre:
Action/eventyr
Spillere:
1
Ad hoc-tilstand:
Ingen
Netværksspillere:
2 - 64
Netværksspil:
med netværksspil

Begiv dig ud på en uforglemmelig rejse, der fører dig fra New Orleans' tætbefolkede gader til ældgamle Maya-ruiner.

  • Spil en central rolle i skabelsen af en ny nation, mens du kæmper for din og dine medborgeres frihed.
  • Brug dine færdigheder, instinkter og våben til at jage og udslette dine fjender.
  • Brug PS Vita systemets nyskabende kontroller til at myrde i slowmotion, stjæle fra intetanende ofre og forfølge dine fjender.

Hvordan er det at spille

Langt nede sydpå

Historie

Langt nede sydpå

Assassin's Creed III: Liberation udspiller sig i New Orleans mellem 1765 og 1780 og følger Aveline de Grandprés rejse. Hun er den eneste datter af en rig europæisk nybygger og hans afroamerikanske placée – en frigivet slave, der har opnået status som hans samlever.

Den unge Aveline lever et behageligt liv med stor velstand, skærmet fra den skrækkelige virkelighed, som andre sorte kvinder møder i det 18. århundrede i USA – men fremtiden ser ikke lys ud. For det første kan hendes forældre aldrig få lov til at gifte sig med hinanden, og for det andet kan Aveline aldrig arve sin fars rigdom. Mens Aveline vokser op, bliver uretfærdighedens lange skygger stadig sværere og sværere at ignorere, og da hendes elskede mor en dag forsvinder og aldrig vender tilbage, bliver der åbnet et sår i hendes sjæl, der aldrig heler.

Trods sin fars fortsatte kærlighed føler Aveline sig forladt og ulykkelig, og den frigivne slave Agaté tager hende derfor under sine vinger og optager hende i snigmordernes broderskab. Noget tyder på, at tempelridderne er aktive og opererer i New Orleans, hvor de tjener godt på slavehandlens elendighed. Aveline har både undertrykkeren og den undertryktes blod i sine årer, og derfor er hun den perfekte person til at sætte en stopper for dem ...

En historisk oplevelse

Præsentation

En historisk oplevelse

Assassin's Creed III: Liberation er en fantastisk oplevelse fra start til slut med højere produktionsværdi end nogensinde før på et mobilt system.

Grafikken er levende og rigt detaljeret, og New Orleans' beskidte gader er lige så indbydende om dagen med deres livlige folkemylder som om natten, når månen bader sumpområdet i sit blålige lys. Uden for byen giver sumpområderne mulighed for flere eventyr: De frodige og forræderiske sumpe er fyldt med alligatorer, og de er lige så underholdende at udforske som selve byen.

Længere inde i spillet bliver fjernere egne tilgængelige, og de er alle sammen gengivet med nøje sans for detaljer og historisk nøjagtighed, så spillet altid føles ægte. Det er en fornøjelse at styre Aveline, når hun sprinter og springer over hustagene eller svinger sig i træernes grene, lige inden hun kaster sig ud fra et højt kirketårn for dernæst at lande sikkert i de bløde halmballer nedenfor.

Spillets manuskript, soundtrack og stemmeskuespil er også fremragende: Spillet rummer masser af plottwists og overraskelser, og den velskrevne historie udfolder sig på samme måde som en rigtig storfilm. Trods spillets enorme størrelse føles det aldrig for overvældende. Kampene er episke, og omgivelserne er fyldt med oplysninger og genstande, som du skal finde, men det er nemt at tilpasse og få adgang til Avelines konstant voksende beholdning af våben og skatte, og den korte vejledning i starten af spillet fungerer som den perfekte introduktion til det spændende eventyr, der venter dig.

En fri kvinde

Figurer

En fri kvinde

Aveline de Grandpré er en splittet sjæl, født til et liv i luksus af skæbnens gunst, men tvunget til at se til, mens verden udsætter hende og andre som hende for det ene grufulde overgreb efter det andet. Heldigvis er hun klog nok til at kunne få øje på uretfærdighederne overalt, og lige så heldigt er det, at hun er en talentfuld snigmorder, som er i stand at ramme skurkene hårdt med alt fra hendes bare nævner til en tyrepisk.

Hemmeligheden bag Avelines forvandling fra forkælet købmandsdatter til hævngerrig dræber ligger i hendes mors forsvinden og venskabet med den frigivne slave Agaté. Det er Agaté, der gør Aveline opmærksom på det netværk af magt, der understøtter alle økonomiske og politiske strukturer i hendes hjemby, og det er også Agaté, der træner hende i at springe fra hustag til hustag og at klatre op ad husmurene for at udføre mord, der sætter frygt i hjertet på såvel slavehandlere som tempelridderne.

Aveline er en hypnotiserende heltinde, der er lige så hårdtslående, uforsonlig og stærk som de mandlige snigmordere i de tidligere spil i Assassin's Creed-serien. Konflikten i hendes identitet og sociale status gør hende endda til en endnu mere interessant person – og det gør Assassin's Creed III: Liberation til en både dybt underholdende og gribende oplevelse.

Frihed for alle

Gameplay

Frihed for alle

Assassin's Creed III: Liberation er en sjælden oplevelse: En historisk thriller, der rummer lige dele historie og spænding. Historien, der former Avelines mission, er altid opslugende, men spillet er også et actioneventyr af bedste slags, hvor du frit kan løbe rundt og opleve de forskellige missioner.

De hurtige og brutale kampe samt de flydende løbesekvenser i midten af oplevelsen vil være velkendte for fans af Assassin's Creed-serien, men nu kan du også koble angreb sammen via PS Vita-systemets berøringsskærm og hurtigt nedlægge fire eller fem fjender lige efter hinanden. Prøv at stryge med fingeren på berøringsskærmen eller bagside-touchpad'en for at sprætte breve op, eller vip PS Vita-systemet for at styre en kano gennem de farlige strømme i Louisianas sumpområder. Du kan endda holde PS Vita-systemets kamera op mod en virkelig lyskilde for at se hemmelige beskeder, der er skrevet med usynligt blæk.

En heltinde som Aveline fortjener unikke egenskaber, og her skuffer spillet heller ikke. Ved hjælp af sin blandede etniske oprindelse og sit køn kan Aveline udnytte datidens fordomme og infiltrere sociale begivenheder, hvor en almindelig snigmorder ville blive opdaget. Når du dræber vagter, kan du tage deres penge og bygge omklædningsrum rundt omkring i New Orleans. Her kan du skifte mellem forskellige udklædninger som snigmorder, slave eller selskabsdame, afhængigt af hvad situationen kræver. Hver forklædning har sine egne fordele og ulemper, og det er vigtigt, at du lærer at bruge hver af dem optimalt, hvis du skal have en chance for at bekæmpe råddenskaben i dine omgivelser. Tempelridderne er nemlig altid på vagt – og kun den listigste og dygtigste snigmorder kan gøre sig forhåbninger om at overvinde dem.

Måske vil du også kunne lide

Assassin's Creed® Liberation HD

Assassin's Creed® Liberation HD

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 15 Januar 2014
18+Vold
God of War® Collection

God of War® Collection

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 8 Maj 2014
18+
psvita
Assassin's Creed®IV Black Flag™

Assassin's Creed®IV Black Flag™

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 1 November 2013
18+VoldBandeordOnline gameplay
Assassin's Creed® III

Assassin's Creed® III

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 31 Oktober 2012
18+VoldBandeordOnline gameplay
Assassin's Creed® Revelations

Assassin's Creed® Revelations

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 15 November 2011
18+
Assassin's Creed® Brotherhood

Assassin's Creed® Brotherhood

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 19 November 2010
16+Vold
Assassin's Creed: Bloodlines

Assassin's Creed: Bloodlines

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 20 November 2009
16+Vold
Assassin's Creed 2

Assassin's Creed 2

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 20 November 2009
18+Vold
Assassin's Creed

Assassin's Creed

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 16 November 2007
16+VoldBandeord