Call of Duty®: Black Ops Declassified

Udgivelsesdato: 13 November 2012

Udgiver: Activision

Udvikler: Nihilistic Software

PS Vita
Medietype:
Download,PS Vita-kort
Genre:
First Person Shooter
Spillere:
1
Ad hoc-tilstand:
Ingen
Netværksspillere:
2 - 8
Netværksspil:
med netværksspil

Før fremtiden kan vindes, skal historien skrives.

  • Oplev en eksklusiv version af Call of Duty: Black Ops-serien fortalt gennem en serie af single player målbaserede missioner.
  • Brug berøringsskærmen til at kaste granater og udføre ødelæggende angreb.
  • Tag dine venner med på Wi-Fi baserede fire vs fire multiplayer modes, såsom Free-For-All, Kill Confirmed, Team Deathmatch og Dropzone.

Hvordan er det at spille

Bag kulisserne på historien

Historie

Bag kulisserne på historien

Call of Duty: Black Ops Declassified på PlayStation Vita fokuserer på begivenheder mellem PlayStation 3-hittene Call of Duty: Black Ops og Call of Duty: Black Ops 2. Spillet foregår i 1990 og følger special agent Ryan Jackson, som undersøger hemmelige operationer knyttet til en konflikt i Panama. Jackson begynder at finde oplysninger om heltene fra Call of Duty: Black Ops Frank Woods' og Alex Masons liv og missioner.

Historien spænder over årene 1975-1982, og hver bane afdækker en ny mission. Efter Jackson kort har forklaret operationens vigtighed, skifter handlingen til enten Woods eller Mason, som skyder sig vej til sejr og påvirker historiens gang bag kulisserne.

Globale opgaver

Præsentation

Globale opgaver

Call of Duty: Black Ops Declassifieds flashbackstil sender historien verden rundt. I hver bane rykker tiden fremad, og som årene går, gør landene det samme, mens handlingen flytter dig til områder som Vietnam og Afghanistan. Ikke to baner er ens, her er alt fra bygader til sneklædte bunkere.

Hvis du har spillet det oprindelige Call of Duty: Black Ops, har du en ide om, hvad du kan vente dig af Declassifieds hemmelighedsfulde skær. Korte film mellem banerne sætter scenen for hver mission. Autentisk udseende filmoptagelser viser dokumenter dækket af sort blæk, der langsomt afslører de skjulte informationer og giver fristende glimt af det, der venter.

I løbet af missionerne bibeholdes den velkendte Black Ops-stemning og den hurtige action. Alt kan ændre sig på et øjeblik, så snart du er i marken, og det er livsvigtigt at lytte til din kommandofører. Mens du kæmper dig vej fremad, er der konstante opdateringer på begivenhederne, mens de sker, og det er af yderste vigtighed for dine overlevelseschancer på kamppladsen at holde øjne og ører åbne.

En ny måde at kæmpe på

Gameplay

En ny måde at kæmpe på

Call of Duty: Black Ops Declassified gør på intelligent vis brug af PlayStation Vita-systemets intuitive funktioner. Du kan lave et hurtigt knivangreb ved at tappe på berøringsskærmen, og det rammer alle, der er tæt på, og hvis du trækker fingeren hen over granat-ikonet på skærmen, kan du sigte nøjagtigt, før du kaster dine sprængstoffer. Kombineret med velkendt shooter-styring med de to analoge pinde skaber det en Call of Duty-oplevelse, som alle fans med det samme genkender.

Tre singleplayer-spiltyper fuldender den smarte styring. Kampagne-spiltypen har ti missioner, hver med deres egne mål. Kæmp mod tiden i Time Trial-spiltypen på fem hurtige baner, og prøv overlevelses-spiltypen, der udfordrer dig til at holde så lang tid som mulig mod sværere og sværere bølger af soldater. Hver spiltype har et rangeringssystem på op til tre stjerner og ranglister, så du kan konkurrere mod venner, hvilket giver dig masser af grunde til at lade dit gevær.

Hvis du er gået i dækning, kan du bruge kortet til at finde fjender, der larmer, i nærheden og planlægge dit angreb i sikkerhed. Når kuglerne flyver dig om ørene, kan det redde liv bare at vide, hvor man skal sigte...

Den hemmelige krig

Multiplayer

Den hemmelige krig

I Call of Duty: Black Ops Declassified kan op til otte spillere kæmpe i fire mod fire-kampe med ad hoc-tilstand eller via PlayStation Network. Fem forskellige spiltyper sikrer konstant action, og udover det almindelige Team Death Match er der spiltyper som Kill Confirmed for at variere spillene. Declassifieds seks tilgængelige baner holder også en høj fart med både tætte korridorer og åbne områder, hvor man kan kæmpe om dominansen.

Der er fem forudindstillede klasser og fem pladser til tilpassede klasser, så du kan aldrig vide, hvem du møder i felten. Et stort udvalg af våben, syv drabsrækker og 12 fordele giver mange muligheder – eller lasersigte, om du vil – for at ændre og finjustere din spillestil.

Funktionen "near" har også en tilpasset plads, som du kan dele med verden. Det giver dig mulighed for at se, hvilke personlige tilpasninger andre PlayStation Vita-spillere i nærheden har lavet og få inspiration til at forbedre dine egne soldater.

Måske vil du også kunne lide

Borderlands 2

Borderlands 2

Genre: Shoot'em Up
Udgivelsesdato: Maj 2014
18+
Killzone™ Mercenary

Killzone™ Mercenary

Genre: First Person Shooter
Udgivelsesdato: 4 September 2013
18+VoldOnline gameplay
psvita
Resistance: Burning Skies™

Resistance: Burning Skies™

Genre: First Person Shooter
Udgivelsesdato: 30 Maj 2012
16+VoldBandeordOnline gameplay
psvita
Call of Duty®: Black Ops II

Call of Duty®: Black Ops II

Genre: First Person Shooter
Udgivelsesdato: 13 November 2012
18+VoldBandeordOnline gameplay
Call of Duty®: Black Ops

Call of Duty®: Black Ops

Genre: First Person Shooter
Udgivelsesdato: 9 November 2010
18+VoldBandeordOnline gameplay