Få nogle vigtige oplysninger om det eksklusive PS Vita-spil, der er på alles læber på gamescom 2012.
LittleBigPlanet-udvikleren Media Molecule overraskede alle på gamescom 2012 med offentliggørelsen af Tearaway til PlayStation Vita. Vi satte os ned sammen med udviklerholdet bag dette specielle spil for at få mere at vide.
Papir bliver vakt til live
Verdenen i Tearaway er ikke flad ‧– den er et 3D-univers, der er lavet af papir og vakt til live. "Den er nogle gange skrøbelig og altid magisk," forklarer Alex Evans, der er medstifter af Media Molecule. "Og den rummer alle mulige overraskelser. Papir er fantastisk ‧– man kan fortælle historier med det, folde det, tegne på det ... og det er perfekt til PlayStation Vita."

Kun på PS Vita
Media Molecule ønskede at lave et spil, der ville være unikt i både den måde, man spiller det på, og hvordan det gør brug af PS Vita-systemets funktioner. Så udviklerholdet satte sig ind i et rum for at give hinanden idéer, og de beholdte dem, der virkede bedst og føltes mest naturlige i forhold til systemet. Resultatet er noget, du ikke vil se nogen andre steder. "Vi gik efter at lave et spil, der kun virker på PS Vita," forklarer Mark Healey, der er Creative Director og medstifter. "Så vi sigtede på at udnytte systemets funktioner fuldt ud."
Hvad er Tearaway?
Media Molecules fantastisk flotte action-eventyr handler om en budbringer fra en anden dimension ved navn Iota ‧– og han har et budskab specifikt til dig. Han er fanget i den sære verden Tearaway, og du skal føre ham derfra over til den virkelige verden, så han kan overbringe sit budskab. "Vi har taget det traditionelle eventyr-platformspil og givet det et Media Molecule-twist," fortæller Dave Smith, der er medstifter og Technical Director. "Når Iota er for svag til at klare noget, giver dig ‧– spilleren ‧– forbindelsen til denne skrøbelige papirverden."
Verdener føres sammen
Et vigtigt budskab i Tearaway er sammenblandingen og krydsningen mellem den virkelige verden og spilverdenen, og PS Vita-systemets unikke funktioner, såsom berøringsskærmen og bagside-touchpad'en udgør forbindelsen. Så hvis du puster eller råber ind i mikrofonen, påvirker det spilverdenen i Tearaway, og hvis du vender PS Vita-systemet på hovedet, falder ting i spilverdenen, og så videre.
"Når man spiller, vipper man nogle gange ubevidst med controlleren for at undvige ting," siger Dave. "Så ville gerne prøve at tage fat i disse fysiske øjeblikke og gøre dem til en del af spillet. Du trykker ikke bare på skærmen for at skabe en effekt ‧– du ryster bogstaveligt talt hele verdenen og råber ad den, og dine fingre griber fat i den og ødelægger den."

"Vi ville gerne finde måder at bruge disse funktioner på, som føltes naturlige, og som gav mening," forklarer Mark. "Så enkle ting, såsom at tromme med fingrene på bagside-touchpad'en, kan hjælpe Iota med at hoppe højt op. Og jeg elsker virkelig at stikke fingrene ind i Tearaways verden. Der er masser af spilelementer, der kommer af det, som vi ikke rigtigt har vist i traileren; for eksempel påvirker kameraets zoom på skærmen din fingers størrelse, så den både kan være på størrelse med et bjerg eller en lillebitte træstub. "
Dine fingerspidser former virkeligheden
Efterhånden som du gør fremskridt i Tearaway, låser du op for fysiske papir-trophies, der bliver e-mailet til dig, og som du så kan printe og bruge i den virkelige verden. Dette skaber unikke muligheder, som man sjældent ser i spil. "Alle de små ting er ting, du har lavet i spillet," fortæller Mark. "Så du kan lave noget i Tearaway, få det printet i den virkelige verden, tegne på det og derefter fotografere det med PS Vita-kameraet og sende det tilbage til spillet."
Dig og Iota
Tearaway handler ikke som sådan om, at du er Iota ‧– selvom du styrer den nuttede budbringer, fungerer du også som partner i hans eventyr, hjælper ham rundt og interagerer med verdenen omkring ham. "Vi kan godt lide at tænke på det som et kammeratspil mellem dig ‧– spilleren ‧– og Iota," siger Alex.

Det bedste postbud nogensinde
Spekulerer du over, hvor unik Iotas besked til dig er? "Den er skræddersyet til den måde, du spiller spillet på," siger Mark. "Så der vil være lige så mange unikke beskeder derude, som der er folk, der spiller spillet!"
Grin med Media Molecule
Ligesom i LittleBigPlanet vil der være masser af øjeblikke fyldt med galskab og humor i løbet af Tearaway. Media Molecule vil gerne få dig til at grine med alt, fra små papirkykloper til flerfarvede elge. "Vi er ikke bange for at være lidt skøre," smiler Mark. "Vi laver jo trods alt spil!", samtykker Dave.

Hvor vigtigt er navnet?
Tearaway er et utroligt passende navn på action-eventyret, også selvom det kun blev valgt en uge eller to før gamescom 2012. "Da vi satte spillet sammen, navngav vi det efter rummet, som hed 'The Treehouset," forklarer Mark. "Og så navngav vi det efter det udviklerhold, der arbejdede på det, hvilket hed 'Sandpit'." Derefter blev det kaldt Uncovery. Der kom også nogle vildt sjove navneforslag til det, som for eksempel Pokey World."
Tearaways helt, Iota, havde også nogle forskellige navne. "Men vi kan ikke fortælle, hvad de var," siger Dave. "Vi ender måske med at bruge dem til andre projekter!"
Størrelsen er uvæsentlig
Udviklerholdet bag Tearaway består lige nu af 15 personer. For at give dig en fornemmelse af skalaen har nogle udviklingsstudier afdelinger, der er større end hele holdet bag Tearaway, og i klassisk Media Molecule-stil har de lavet et spil, der har fortryllet næsten alle, der har set det.
"Vi er virkeligt stolte over, at vi kan lave den slags spil, der passer til dette firma, og jeg synes, at det er noget, der skaber vores meget distinkte spil," siger Dave.
Vil du vide mere om Tearaway? Læs videre på eu.playstation.com og PlayStation.Blog på blog.eu.playstation.com for at få alle de seneste nyheder om dette pragtfulde eventyr.
| Dato: | 17/08/12 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Mobile spil bliver mere avancerede end nogensinde før med PlayStation Vita – find ud, hvorfor fremtiden ligger i dine hænder. Tearaway
Download Rayman Origins og Kingdoms of Amalur: Reckoning uden ekstra omkostninger.
Gennemse vores fantastiske udvalg af komplette spil, tilføjelser og meget mere.
Besøg vores officielle danske Facebook-side for at skaffe dig en 30 dages prøveperiode uden ekstra omkostninger.